Af Jens Balle Jepsen
Forord og redigering: Trine Rosenbæk
Underup Sogns Forsamlingshus findes stadig – i dag som privat beboelse – på Torpvej 5. Engang var stedet samlingssted for landsbyernes aktive borgere, der bl.a. dyrkede gymnastik og spillede dilletant. Placeringen i “Lilleby” var det perfekte knudepunkt mellem Underup, Vorbjerg og Torp. Her har været afholdt mange kulturelle begivenheder, opvisninger, højtidsfester og private fester i perioden fra 1900 til 1970.
Nedenstående skildring af Jens Balle Jepsen giver et indtryk af, hvordan forsamlingshuset engang udgjorde et helt naturligt og nødvendigt samlingspunkt for sognets borgere – både i lyst og i nød.
Hvordan forsamlingshuset blev til
Det var højskolebevægelsens første elever, der blev foregangsmænd ved opførelsen af de mange forsamlingshuse landet over i tiden fra 1885 til 1905. De unge, der kom hjem fra højskolen, var klar over, at både unge og ældre skulle have et sted, hvor de kunne samles til foredrag, gymnastik og anden idræt.
Heldigvis havde Underup sogn også nogle af disse oplyste personer. Allerede i 1889 havde de taget initiativ til opførelse af et forsamlingshus i sognet med en indsamling blandt beboerne. Dette beløb var blevet til 1.800 kroner. Men det store spørgsmål var, hvor huset skulle ligge. Det stredes man om i 10 år.
Der var flere af gårdmændene i Torp, som gerne ville afstå en byggegrund til et kommende forsamlingshus. Det ville beboerne i Underup ikke være med til, for så fik de for lang vej til samlingsstedet.
Endelig i 1899 blev man enige om en byggegrund på Peder Svendsens mark, mellem Underup og Torp, da det var det mest naturlige sted – og så var den beslutning endda lige ved at strande på, at man mente, Peder Svendsen ville have en for høj pris for grunden. Men de unge pressede på for at få sagen til at glide. Af foregangsmændene skal især nævnes Mads Kjeldsen. Han var en utrættelig fortaler for forsamlingshuset, og derfor var det naturligt, at han blev forsamlingshusets første formand.
Der blev nedsat et udvalg til at varetage tilbud fra håndværkerne og til at føre tilsyn med byggeriet.
For Underup blev det Hans Pedersen, Dalsgård Justesen, Laurs Nielsen og Rasmus Pedersen.
For Vorbjerg blev det Peder Svendsen og Poul Svendstrup.
For Torp blev det Mads Kjeldsen, Johannes Knudsen, Jens Mikkelsen, Erik Kaspersen samt Sejer Lund Vidriksen fra Kollerup.
Efter indhentede tilbud fra de lokale håndværkere begyndte man opførelsen af huset i efteråret 1899, og det blev indviet den 1. februar 1900. Her blev der festet og holdt taler. Indbudte talere var Pastor Konradsen fra Hvirring og friskolelærer Mourids Madsen fra Vestbirk.
Alle var enige om, at man nu havde et dejligt hus at samles i, men allerede efter ca. 20 år var forsamlingshuset blevet for lille. I 1919 b lev der lavet en tilbygning med indgang til køkken, en lille sal, og på første sal blev der beboelse for stedets vært.
Værter og bestyrelsesarbejde
Som den første vært antog man Martinus Overgård. Forsamlingshuset havde siden mange forskellige værter, vel nok fordi de fleste manglede husly, og så var det et springbræt til noget bedre. Mange af værterne var ikke lige velegnede til stillingen.
Der ér dog en vært, som fortjener at blive nævnt for sin properhed og den venlige måde, hun var over for de mennesker, der kom i forsamlingshuset. Hun hed Rasmine Mortensen, og hun var tidligt blevet enke. Hendes mand døde i en ung alder efter at være blevet sparket af en hest. Nu var hun alene om arbejdet i forsamlingshuset, som hun varetog fra 1925 til 1935. Jeg mindes endnu, hvordan hun hyggede om os gymnaster med chokolade og æblekage ved de månedlige sammenkomster, hvor der efter gymnastikken også blev danset folkedans.
Det var gymnastikforeningen, der sammen med forsamlingshusets bestyrelse stod for alt det kulturelle arbejde i sognet, såsom foredrag, dilletant, folkedans og chokoladegilder, hvor man sang nogle sange forfattet til anledningen.
Bestyrelsen for forsamlingshuset sørgede for, at der til stadighed blev udbudt aktier til nyankomne og unge, men interessen for at købe disse ebbede efterhånden ud. Der var ikke så mange, der havde lyst til at ofre de 5 kroner, som da huset blev bygget i 1899.
Storhed og fald – fra 2000 mennesker til grundlovsmøde til sidste mand lukker og slukker
Forsamlingshuset stod i en årrække for det kulturelle arbejde i sognet. Bestyrelsen sørgede for foredragsholdere, som regel højskoleforstandere og højskolelærere. I løbet af årene blev disse foredrag afholdt sammen med gymnastikforeningen, vel nok for at trække flere unge med.
Den årlige høstfest stod forsamlingshuset stadig for, og man kunne holde gilde for meget få penge. Tiden fra 1925 til 1950 var vel nok forsamlingshusets glansperiode, og vi, der var unge dengang, glædede os over, at vi havde et sted, hvor vi kunne samles, og her har ungdomslederne gjort et stort ubetalt og uegennyttigt arbejde.
Det skal da også lige nævnes, at forsamlingshuset i fællesskab med afholdsforeningen i en årrække arrangerede grundlovsmøde i skoven ved Torp sø. En gang, vistnok i 1904, indbød man til grundlovsmøde med Konseilspræsident (Statsminister) Klaus Espen Berntsen og højskoleforstander i Vestbirk, Niels Peter Grønvald Nielsen, som talere. Der kom 2.000 mennesker til mødet i disse skønne omgivelser!
I 1955 begyndte det så småt at knirke med husets økonomi. Befolkningsgrundlaget i sognet begyndte at smuldre. For at rette op på dette afholdt man en del år både andespil og præmiewhist – og for at gøre huset mere attraktivt, indrettede man toiletter og garderobe, udført gratis af beboerne i området.
I 1970 var løbet kørt for forsamlingshuset. Der var bl.a. kommet en ny lov om, hvordan køkkener i denne type huse skulle se ud. Disse krav kunne huset slet ikke leve op til, så ved en generalforsamling den 21. september 1970 blev det vedtaget at sælge huset. Der blev nedsat et udvalg af Karl Rasmussen fra Underup og Martin Tholstrup og Knud Pagh fra Torp.
Ved en ny generalforsamling, afholdt i Nim Forsamlingshus den 12. marts 1971, blev der givet en orientering om forsamlingshusets salg. Det blev solgt for 28.000 kr. med 1.000 kr. i udbetaling.
Den besværlige afvikling
Udlodningen af det indkomne beløb fra salget skulle ske efter aktiernes størrelse, men der var et spinkelt flertal for, at pengene skulle fordeles ligeligt mellem aktionærerne. Inden for sognets beboere ville man gå ud fra aktionærlisterne, mens udensogns beboere skulle møde op med deres aktiebrev for at få del i udlodningen.
Det skulle nu vise sig, at det var en lige så vanskelig opgave at få dette afviklet, som det var at få bygget huset. Det tog nemlig ca. 12 år at udrede pengene for aktierne. Først var der noget tovtrækkeri med Søren Kjeldsen, der ville have pengene fordelt i forhold til det tegnede aktiebeløb – hvad der jo også ville have været det mest retfærdige. Men det andet var nu engang vedtaget på generalforsamlingen.
Så døde Søren Kjeldsen, og hans hustru Anna indvilligede i, at beløbet skulle udbetales som vedtaget. Nu troede man så, at tingene ville gå hurtigt, og at der var 56.000 kr. til deling.
Til at rådføre sig med afviklingen af forsamlingshuset havde bestyrelsen antaget advokat Varberg fra Brædstrup. Men han var en meget dårlig advokat, og midt under det hele rejste han til England og bosatte sig der. Han forlangte dog stadig at få 5.000 kr. i salær – uden at han dog havde foretaget sig noget. Efterfølgende blev advokat Bølling Ladegård antaget til at forestå uddelingen.
Men besværlighederne var endnu ikke forbi. Fra en udensogns beboer oplevede vi en grådighed uden lige. Med advokatbistand truede han forsamlingshusets bestyrelse med sagsanlæg, hvis bestyrelsen ikke ville godkende, at aktiebrevene kunne overdrages til arvinger. Han påstod endda, at de, der ikke kunne stille med et aktiebrev, intet skulle have. Men bestyrelsen holdt sig til vedtægterne, hvor der stod, at ingen aktie kunne overdrages uden bestyrelsens samtykke.
Bestyrelsen var ikke indstillet på at ofre tid på et sagsanlæg, og man indkaldte til ekstraordinær generalforsamling i Nim forsamlingshus den 16. maj 1983 for her at få rygdækning til at udlodde de arvede aktier. Det drejede sig om 5 stk. Denne rygdækning gav generalforsamlingen, men det viste sig, at den grådige udensogns beboer ikke kunne finde sin fars aktie. Han fik således intet udbetalt; det burde han nok have undersøgt inden sagsanlægget.
Endelig omkring 1. november 1983 kunne udlodningen foretages. Dermed var Underup Sogns Forsamlingshus skrevet ud af historien.
Eftertanker
Som du kunne læse, har jeg ladet husets historie tale. Det beskriver jo tydeligt vore forfædres vanskeligheder med at få forsamlingshuset bygget og lige så store vanskeligheder med at få det afviklet ca. 70 år efter.
Jeg har haft mange glade timer sammen med jævnaldrende i forsamlingshuset, så det er vemodigt, at det på grund af nye tider ikke kan benyttes af mine efterkommere.
Af Jens Balle Jepsen
November 1990
Fotos: Private samt Hjemstavnsarkivet i Brædstrup
