Vedtaget på stiftende generalforsamling, d. 18. maj 2016
§ 1: Foreningens navn
Foreningens navn er “Foreningen for godt naboskab – Underup & omegn”
§ 2: Formål
- At skabe et godt socialt liv i området
- At være inspirerende for områdets borgere
- At fremme en positiv udvikling for Underup og omegn
§ 3: Mål
- At få områdets beboere til at føle ansvar og få indflydelse på udviklingen i område¨t
- At koordinere indsatsen, så man samlet trækker i den ønskede retning
- At informere om og synliggøre området
- At søge og hjemtage økonomiske midler til gavn for området
- Vælge repræsentanter til Horsens Kommunes Landsbyråd
- Koordinere aktiviteter
§ 4: Medlemmer
- Alle med tilknytning til Underup & omegn
- 1 stemme pr. husstand, forudsat at kontingent er betalt
- Kontingent følger kalenderåret og indbetales på foreningskontoen
§ 5: Valg af repræsentanter til Horsens kommunes Landsbyråd
I forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen og med samme frister som gælder for generalforsamlingen indbydes alle beboere i Underup og nærmeste omegn til umiddelbart før generalforsamlingen at udpege en af de to lokale medlemmer af Landsbyrådet. Alle beboere i Underup og omegn kan opstille til posten som medlem af landsbyrådet for en to-årig periode. De valgte medlemmer er fødte medlemmer af bestyrelsen for ”Foreningen for godt naboskab – Underup og omegn”.
§ 6: Myndighed
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som der indkaldes til pr. e-mail med minimum 14 dages varsel.
Den årlige generalforsamling holdes i februar måned med følgende dagsorden:
- Valg af ordstyrer
- Valg af stemmetæller
- Valg af referent
- Godkendelse af dagsorden
- Formanden aflægger beretning
A. Godkendelse af beretning - Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
A. Godkendelse af regnskab - Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelse samt 2 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
§ 7: Ledelse
- Foreningens daglige ledelse er en bestyrelse, som består af 5 bestyrelsesmedlemmer, heraf er 2 de af lokalområdet udpegede medlemmer af landsbyrådet.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær.
- Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen. 3 personer er på valg i lige kalenderår, og 2 personer er på valg i ulige kalenderår.
- Ethvert medlem over valgretsalderen er valgbar.
- Kun én person fra hver husstand kan indgå i bestyrelsen.
§ 8: Forslag
- Medlemmer kan til enhver tid indgive forslag til bestyrelsen med henblik på de i §2 nævnte formål.
- Forslag til generalforsamlingsbeslutning skal indgives skriftligt til bestyrelsen senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.
- Forslag motiveres/fremlægges på generalforsamlingen af forslagsstilleren eller dennes stedfortræder.
§ 9: Vedtægtsændringer
- Vedtægtsændringer kan besluttes på den ordinære generalforsamling med to tredjedels flertal, ved deltagelse af minimum 50 % af foreningens medlemmer.
- Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.
- Såfremt en vedtægtsændring får to tredjedels flertal, men med mindre end 50 % fremmødte medlemmer, skal vedtægtsændringen efterfølgende vedtages eller forkastes på en ekstraordinær generalforsamling 14 dage senere med simpelt flertal blandt de fremmødte.
§ 10: Ekstraordinær generalforsamling
- Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
- Såfremt der er opbakning fra en tredjedel af foreningens medlemmer, kan et eller flere medlemmer kræve, at bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling.
- Indkaldelse skal ske skriftligt til alle medlemmer pr. e-mail med samme frist som til ordinær generalforsamling, jf. § 6.
§ 11: Tegningsret
- Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
§ 12: Nedlæggelse
- Nedlæggelse af “Foreningen for godt naboskab – Underup & omegn” kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling. Dette kræver, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er tilstede samt tilslutning fra minimum 2/3 af de fremmødte medlemmer.
- Efterfølgende skal nedlægningen bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling 14 dage senere – også med mindst 2/3 flertal af de fremmødte.
- Evt. overskudsmidler i foreningen skal uddeles til formål inden for foreningens formålsparagraf.
Vedtaget på stiftende generalforsamling d. 18. maj 2016
Dirigent Rasmus Buhl Christiansen